onsdag den 19. november 2014

Dyr eller dyrere

Besked fra Søren som reaktion på min ønskeseddel:  "Du kan starte med at få et marsvin eller en hamster. Så kan vi måske snakke om hunden når du bliver lidt ældre" ..... Jamen det kan jeg da egentlig godt acceptere som en slags prøveklud for senere hunde hold!


Hver måned får jeg sådan en fin ekstra bonus ting fra mit lokale supermarked, som giver mig 5% rabat på storkøb. De sidste par gange er det lykkedes Leia at få gnuflet godt og grundigt på bonuschecken således at stregkoden er blevet ikke-eksisterende, men i denne uge har den af en eller anden grund overlevet. Eller jeg t-r-o-e-d-e at den havde overlevet. For nys opdagede jeg, at katten på en eller anden lyssky måde har fået skaffet sig adgang til det skab hvor checken lå, og ud af alle de papirer med farver og glitter der lå i skabet, så er det altså lykkedes hende at få gaflet just bonus checken. Jeg skal på ingen måde påstå at katten er udspekuleret. Slet ikke. Grrrrrrr

Ingen kommentarer:

Send en kommentar