tirsdag den 18. november 2014

Hvad du ønsker skal du få .... #1

Det er jo altid en god ting at være ude tidligt når det gælder den årlige bemærkelsesdag*, der for mit vedkommende finder sted midt i juli måned når alle der på nogen måde kan, ligger og skvulper i havets blå bølger. I ly af det stundende vintermørke, er jeg derfor i gang med at skrive 2015 års ønskeseddel - så de der har lyst til at give har god tid til at spare sammen til en lille erkendtlighed til mig. Denne gang ønsker jeg mig


En Bichon frise. Dejlig lille nem hund der ikke fælder. Kan helt sikkert blive en god legekammerat for babyerne


Dette flotte testel (kan dog ikke lige finde den tilhørende kande) fra Debenhams i London. De har online butik (hint, hint)


Denne lækre frakke - ligeledes fra Debenham. Støvlerne tager jeg gerne med som en lille ekstra ting.


Denne lækre fake fur fra H&M. Meget gerne i rosa eller lysblå hvis det findes.


Denne skønne, skønne duft fra Jeanne Lanvin. Mio favoritto udi dejlige dufte

Derudover ønsker jeg mig en sommertur med toget fra Trondheim til Bodø i Norge tur/retur. Gerne med et par overnatninger i Trondheim.

Som I ser er der frit valg på alle hylder. - Jeg bliver dog også ret glad for et stort fad hjemmebagt wienerbrød (brunsviger, chokolade-croissanter og spandauer er mine ynglings) og en kande varm chokolade med flødeskum.

* Bemærkelsesdag = fødselsdag for voksne

2 kommentarer:

  1. Åh, brunsviger og lyserøde parfumer går sgu aldrig af mode, får du ekstra, så send det gerne min vej fremfor at bytte det ;)

    - Anne

    SvarSlet