fredag den 5. december 2014

Her savnes overskrift (igen)

Det er simpelthen det sværeste jeg véd, det der med at finde på en god overskrift. Alle andres er super kreative, mens mine er .... *suk.
Men det er fredag, der er lys i julestjernen og i julebyen og det sner udenfor og jeg har taget fredag. Neija sidder på skødet og spinder og giver sit besyv med. Der er varm kold kaffe i koppen .... Kan det blive meget bedre!?! Gu ka' det så! Burde blandt andet få ryddet lidt op i alle nullermændene der racer henover gulvet. Burde også lige få ryddet opvasken fra ugen. Og så måske kogt noget V-A-R-M-T kaffe. - Det sidste kan jeg nok lige svinge mig selv op til. Det første udsætter jeg til en bedre dag. Da jeg har tidlig vasketid og derfor alligevel - meget imod min vilje - skal op mens det endnu er nat, o-v-e-r-v-e-j-e-r jeg at drage afsted med kameraet inden solopgang, for på denne årstid i klart vejr er fænomenet for det første noget man virkelig skal glæde sig over når det endelig sker, for det andet giver det en ret smuk himmel. Som jeg så egentlig gerne vil dele med andre. Og så er jeg ret fikseret på at ville prøve mit nye kamera i fri luft. Eneste forhindring er stemmen i mit hovede der bliver ved med at råbe op om at hvis jeg gør det, så bliver det dobbelt tur til samme sted (næsten), for jeg skal også handle ..... Orker benene gå 10 kilometer i morgen??? .... Eller - jeg kan jo tage indkøbsvognen med på fotosafari og så handle, eller jeg kan .. bla bla bla.
Jeg lader dette ligegyldige indlæg stå for sig selv med et par billeder af 2 fredagsbissede babyer og lidt pral-reklame af min lille juleby som jeg synes er så hyggelig.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar