lørdag den 13. december 2014

Lucia morgen og formiddag og delvis eftermiddag


Med Lucia i Fredriks Kirke i Göteborg 2 timer senere på svt play - fordi jeg havde liiiidt brug for at sove længere end til 7. Selvom jeg altså så forestillingen 2 timer senere end alle andre, så nød jeg den. Dejlig musik og smuk sang, blandt andet af Helena Paparizou og af Marianne Holmboe, som fremførte en en traditionel arabisk Maria sang. Og som afslutning - selvfølgelig - Helga Natt sunget af Anders Ekborg.
Da man af en eller anden grund ikke kan vise videoen fra programmet her, så får I i stedet et klip med Anders Ekborg i anden sammenhæng fremføre Helga Natt

 

Må med skam erkende at jeg ikke har bagt lussekatte eller peberkager i år, men jeg elsker luciaboller, så i går købte jeg friske færdig bagte på Lidl at tage med hjem og mumse på til morgenkaffen ... nåh ja, okay, jeg prøvesmagte i aftes - bare som et lille kvalitetscheck :)


 

Julehyacinterne står så fint i vinduet. Håber de får lov at blomstre og sprede sin fantastiske duft uden en af babyerne når at få gaflet dem i sig. En lille smule usikker på hvilken farve de slår ud i, men f.o.r.v.e.n.t.e.r det skal være lilla. Ikke helt gode venner med Tiger i dag ... eller måske er det faktisk omvendt ... Han v.æ.k.k.e.d.e mig inden gadelysene blev tændt, og det synes jeg er temmelig groft på en lørdag og det var da lige ved at spolere den gode stemning. Faldt dog i søvn igen og vi har genoptaget venskabet, og på en måde er det godt at han forstyrrede min søvn, for så har jeg en lovlig undskyldning for at tage en middagslur i eftermiddag. Efter gårsdagens mange vågne timer ligger jeg nemlig lidt efter i dækning af søvnbehov. - En god film på Netflix kan sikkert fungere som slumrepille. Skal muligvis også forsøge mig med optænding i fyret. Inden jeg går i gang med det projekt skal jeg dog lige organisere rækkefølgen i optændingsprocessen. Er for at sige det ligeud ikke helt hjemme i fyr-optænding.

 

Glad Lucia og God Lørdag!

2 kommentarer:

  1. Jeg ELSKER lussekatter! Vi har en svensk afdeling på min arbejde som sidder sammen med os i København, og hver jul har de lussekatter med til hele virksomheden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det smager så godt. Og så med en ordenlig spand kaffe eller gløgg til! Mums! :)

      Slet