fredag den 23. januar 2015

Hallo! Det er weekend!

Koldt som bare den udenfor. Minus så meget at der var istapper i næsen da jeg kom hjem. Er ærlig talt ved at være derhenne hvor jeg synes vinter er stærkt overvurderet. Vil godt have lidt varme. Bare en 10 grader plus. Skulle sidde fint!
E.n.d.e.l.i.g er Xenas gyngehest blevet leveret (skal hentes i morgen). Ikke helt hvad jeg ville have - men næsten. Og ved nærmere eftertanke er det også fløjtende ligegyldigt hvad jeg vil have - bare Xena bliver glad.

- Gjorde forresten et stop i boghandlen for at tørre næsen og bruge lidt af månedens indtjening. 2 titler blev det til; Bridget Jones - Mad about the boy (Helen Fielding) og Den vita drottningen (Philippa Gregory). Glæder mig umådelig meget til at læse begge bøger, og håber at denne 3. (så vidt jeg ved) bog om antiheltinden Bridget er ligeså morsom som forgængerne.


Har i ugens løb indtaget min frokost på henholdsvis thailandsk (Zep Zep) og kinesisk (Gui Lin) restauranter. I går insisterede Annette på sushi, og det foregår på Gui Lin, som efter sigende har den allerbedste sushi i miles omkreds. Jeg holdt mig til den kinesiske buffet, med frit(t)eret fisk, ris med æg, grøntsager og små bitte lækre forårsruller.
Zep Zep thai takeaway er en kombi forretning / restaurant med den bedste betjening i byen og de lækreste vegetariske forårsruller der findes. Har man travlt kan maden tages med, og med snart 10 stempler på mit stamgæstkort (regnet efter mandags besøget), er der udsigt til en gratis frokost i en meget snarlig fremtid. 

God Weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar