lørdag den 7. marts 2015

Udklip #2

Skulle du har misset The Imitation Game, så synes jeg du skal skynde dig at se den! Jeg brugte 2 dejlige timer i en blød og rummelig biografstol i Benedict Cumberbatch's og en ordentlig gang pop-corns selskab.


Udover at filmen er fantastisk, så synes jeg også du skal lytte til musiken fra filmen. Soundtracket ligger på Spotify. Min favorit er Alan Turing's Legacy, The Apple og Running.

Fuldmåne nætter ved vintertid er smukke. - Selvom jeg må indrømme at jeg er ved at være temmelig træt af sne ...


Emily fyldte 23 i går. Inviterede derfor mig selv på en dejlig fødselsdagsmiddag med kylling og alverdens grøntsager og frugt i tortilla. Smagte GOOOODT! Xena havde som altid en masse krudt i bagdelen der lige skulle brændes af inden sengetid.


(S)piller lige let på fars guitarer

Set i vaskekælderen: "Hvis du ikke gør rent efter dig, så melder jeg dig til udlejer!" ... "Se til at få fejet og vasket gulvet, og når du har vasket gulvet, så skal du vaske moppen på 60 grader!" ... Men hvorledes, spørger jeg!?! Jeg skal jo feje og vaske gulv når min vasketid er slut..... Eller er det meningen jeg skal tage moppen med op og koge i en suppegryde????? Eventuelt smide den i vaskemaskinen og dermed stjæle tid fra næste vasketids-ejer? Synes der er noget ulogisk og mangel på sammenhæng i de dér trusler og krav! - Jeg sukker igen over alle selvudnævnte vaskekælder ordensvagter der åbenbart mangler både et liv og en hobby.

2 kommentarer:

  1. Åh, små bitre mennesker er det værste!

    PS: Du kunne også koge noget vand og tage det med i en balje, og vaske moppen i hånden på stedet! Så skal du dog nok også medbringe et termometer, så du er sikker på at ramme de 60 grader på præcist det rigtige tidspunkt.

    SvarSlet
    Svar
    1. hahaha det var et godt forslag!
      Ka' bare ikke have mavesurhed i mit system :)

      Slet