onsdag den 18. marts 2015

Udklip #3

Havde en fin teori om at holde en tidlig weekend i fredags. Gjorde på en måde også det - men ikke hjemme i stolen foran tv-et. Derimod på hotellet sammen med et par kollegaer med god mad og en meget underholdende quiz-runde som fik sat de små grå godt og grundigt på arbejde. Hyggeligt var det! Vil i den anledning lige nævne, at hotellet har mistet en del af sin forne glans de seneste år. I flager så at sige. Udvendigt altså. Og det i en sådan grad at der endelig er nogen der har anmeldt hotellets ejer for sjusket udseende på facaden. En stærk underdrivelse efter min mening. Og synd, for det er en smuk bygning. - Under et besøg hos genboen (anden lokal restauration), mente Jeppe at nogen havde kastet op på en af gesimserne på modsat side. Neeeej, ikke helt Jeppe. Det er facaden der har tabt modet. Murbrokker også kaldet. 


Personligt er jeg overbevist om at min egen private sviger-murermester ville få abstinenser af at se så meget krakeleret murværk.

I går var jeg i biografen - igen. Så I nød eller lyst - en vanvittig tragikomisk svensk komedie, som gjorde min tirsdag til ugens lyspunkt.


Har en stabel bøger liggende og 3 af dem har fanget mig. Veksler lidt mellem Colin Dexter, Alexandra Kollontaj og 100-åringen. Har så lidt tid til at læse for tiden at det næsten er skammeligt. Når slet ikke mit mål for året med den hastighed, men hvis jeg nu får lidt sommerferie i juli eller der omkring, så vil der teoretisk set muligvis blive 2-3 dage i kalenderen helt helliget bøgernes verden.

Må da også lige nævne at orden og ro har holdt sit indtog i vaskekælderen. Den sure dames vrede skilte er fjernet, og en stor spritny tørretumbler opsat. Testede den lørdag morgen. Tørrede hele vasken på 1 time. Sådan!

Ugens Grrrrr oplevelse: Flytning af skrammel og overskudslager fra et kælderrum til et andet halvt så stort kælderrum. På grund af Stiftelsen mangel på orden ved uddeling af kælderrum. Var det tungt? JA! For s.... da! - Fik det hele plads? - Kun efter at have hidkaldt Søren for at løfte de sidste par kasser op i basketballspiller højde. Nu mangler vi så bare at nummer 058 heller ikke er mit kælderrum, Sker det, så bestiller jeg en professionel og fakturerer Stiftelsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar