onsdag den 11. februar 2015

At være sund

Da jeg var yngre var der en del år, hvor jeg var syg i anoreksi. Jeg trænede rigtig meget; gerne 10 timers hård tennis træning om ugen plus en del ved siden af. Det var jeg selvfølgelig nødt til at stoppe med, det kunne min krop slet ikke holde til. Jeg kan huske da jeg var 16, og startede min behandling, hvor jeg spurgte min dietist hvornår hun mente at jeg var klar til træning igen. Hun svarede, at om alt går i følge planen, vil din krop være klar til træning når du er 22. Den gang synes jeg det virkede åndsvagt langt frem, så jeg prøvede igennem årene en gang i mellem at komme igang, men hun fik sgu ret; min krop kunne slet ikke klare det.

I sommers, 22 år gammel, begyndte jeg lige så langsomt at træne; lange gå ture med barnevognen, lave noget yoga en gang i mellem og komme igang med nogle styrke øvelser. Idag prøver jeg på at finde en balance hvor jeg  træner lidt hver dag uden at det går til overdrift; og jeg elsker det! Jeg får så meget dejlig energi og bliver glad af det, og selvom jeg ikke står 1 time i fitness center hver dag, sker der noget med kroppen. Nu er mit næste mål at komme igang med at løbe til sommeren!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar