torsdag den 5. februar 2015

Stagnation

Er tilbage på arbejdet idag, føltes helt vildt underligt efter nogle dage med fuld fokus på Disney sange, duplo, bleer og min datters dejlige selv. Jeg synes det er lidt svært lige nu, jeg føler at jeg sidder fast på et arbejde der ikke rigtig giver mig noget, at jeg ikke kommer nogen steder. Jeg er præcis der hvor jeg var, for 3 år siden. Dog en baby, et hus og en vidunderlig kæreste rigere, men det kan jeg desværre ikke leve af.

Jeg mangler udfordringer, udvikling og inspiration. Jeg har 1000 tanker der farer rundt i hovedet, jeg vil så gerne starte mit eget, men det er der bare ikke plads til. Så jeg bliver ved med at være fast, og bliver mere og mere desperat- jeg er bange for at min impulsivitet tager over en dag, og jeg ender med at sige op og stå alene uden noget, men så vil jeg i det mindste være nødt til at finde på noget, og det kunne jo lige så godt være noget jeg drømmer om..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar